Om Tangsø Sundhedscenter

Tangsø Sundhedscenter har en afdeling i Bækmarksbro og Bøvlingbjerg. Begge afdelinger har et kvalificeret personale og gode træningsfaciliteter til at give den enkelte borger en målrettet og god træning.

I Tangsø Sundhedscentret, Bækmarksbro er der veludstyrede faciliteter: motionscenter, fitnessrum, varmtvandsbassin og klinikker, så vi kan lave træning for de borgere, der har brug for genoptræning og vederlags fysioterapi.

I Tangsø Sundhedscenter, Bøvlingbjerg er der også veludstyrede faciliteter: træningshal og klinikker samt et godt samarbejde med Bøvling Hallen om brug af hallens faciliteter.

Vores syv fysioterapeuter har speciale indenfor hver deres område, og de kan derfor lave et træningsprogram målrettet den enkelte borgers behov.

Tangsø Sundhedscenter har indgået kontrakt med Lemvig Kommune om at udføre vederlagsfri fysioterapi og genoptræning. Hvis man har en kronisk sygdom, som hører under den vederlagsfrie ordning, tilbyder fysioterapeuterne træning på land og i vand samt fysioterapeutisk behandling.

Lemvig Kommune har godkendt Tangsø Sundhedscenter til genoptræning. Har man efter endt behandling på et af landets sygehuse fået en genoptræninsplan, kan genoptræningen foregå i Tangsøs Sundhedscenter – i både Bøvlingbjerg og Bækmarksbro afdelingen. Der tilbydes individuel træning, der blandt andet kan foregå i det 32° varme svømmebassin og i vores veludstyrede motionscenter.

I Tangsø Centrets motionscenter kan borgerne selv planlægge træningen, men ønsker man en mere målrettet træning, sammensætter vi gerne et træningsprogram efter den enkeltes behov. Udover en god og målrettet fysisk træning, sikrer vi også, at træningen er sjov og motiverende.

CBF374ED-0014-463C-9490-0682B66C7C1F
Menu - Tangsø Idrætscenter
Tangsø Idrætscenter